Klatkager med tranebærsauce og ahornsirup til morgenbordet i juledagene. Klatkagerne kan laves i forvejen og blot lunes i ovnen. En rest risengrød fra juleaften kan anvendes, ligesom en rest kirsebærsauce fra ris ala manden kan anvendes som sauce til pandekagerne.
KLATKAGER MED TRANEBÆRSAUCE OG AHORNSIRUP
125 g tranebær
1 1/2 dl ahornsirup
3 æg
ca. 700 g risengrød
2 spsk. rørsukker
4 spsk. hvedemel
1 knsp. salt
smør til stegning
1. Skyl tranebærrene og kom dem i en gryde sammen med ahornsirup. Lad det nå kogepunktet og sluk så for varmen.
2. Del 2 af æggene og pisk hviderne stive. Rør æggeblommer og det hele æg i risengrøden sammen med sukker, salt og mel. Vend de stive hvider i.
3. Kom klatkagedejen på en varm pande med smør – brug en spsk til at lægge klatterne på panden med. Steg dem ca. 1 minut pr side.
Servér pandekagerne med den lune sauce til.