torsdag

RØDKÅLSSALAT MED PÆRER

Superlækker rødkålssalat som alternativ til julens traditionelle kogte rødkål. Fintsnittet rødkål, blandet med dressing af cheasy fraiche, tyttebærsyltetøj eller tranebærkompot og pærer skåret i både.

I juletiden spiser vi rødkål til snart sagt alt, rødkål er dejligt og julet og det er traditionelt som det skal være. - Men engang imellem kan den kogte rødkål fint erstattes med denne dejlige rødkålssalat i december.

Opskriften rækker til 6 personer.

Kilde : Karolines Køkken

RØDKÅLSSALAT MED PÆRER

3 1/2 dl Cheasy Fraiche 5 %
5 spsk. tyttebærsyltetøj eller tranebærkompot
1/4 tsk. groft salt

400 g fintsnittet rødkål
3 skrællede pærer i tynde både (ca. 300 g)

Vend fraiche, tyttebærsyltetøj og salt sammen. Dressingen stilles koldt i mindst 1/2 time. Smag rødkålssalaten til.

Vend ca. 2 dl dressing sammen med den snittede rødkål. Læg pærer og rødkål lagvis i en skål. Servér resten af dressingen til rødkålssalaten.

Spise med Mormor

Noget om Mad