De skønneste julekrydderier i en herlig gløgg, tilsat rosiner, grønne druer og mandler. Gløggen serveres i lune gløggglas med flødeskum til.
Den dejlige, fyldige gløgg fungerer også godt som juledessert til 6 personer.
Kilde : Karolines Køkken
HVID GLØGG MED ROMFLØDESKUM
1 dl vand
85 g lyst rørsukker eller lyst farin
2 stk. hel kanel på 6 cm
2 hele nelliker
1 stjerneanis
1 flaske hvidvin (gerne Chardonnay)
1 dl hvid rom
200 g rosiner, gerne grønne, gule og sultana
400 g grønne vindruer, skåret i halve
100 g grofthakkede, smuttede mandler
1/4 dl piskefløde
2 tsk. hvid rom
1 spsk. lyst rørsukker
Bring vand, sukker, kanel, nelliker og stjerneanis i kog i en gryde. Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 5 minutter. Tilsæt hvidvin, rom og rosiner. Varm gløggen op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilsæt vindruer og mandler. Smag gløggen til.
Kom fløde, rom og sukker i en skål og pisk fløden til let skum. Smag den til.
Fordel den lune gløgg i glas, der tåler varme. Sæt en lang teske i hvert glas og servér flødeskummet til.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS