En rigtig fin salat, som et godt supplement til de traditionelle fede juleretter, er denne rå rødbedesalat, bestående af flødeskum, smagt til med moset banan, honning og citron. Rå, revne rødbeder blandes i og salaten serveres på grønne salatblade.
Salaten klæder virkelig både det fede stegte svinekød og julens fjerkræ. Med sin smag af banan og rødbede er det en vældig raffineret smag.
RÅ RØDBEDESALAT
150 g flødeskum
1 meget moden banan
1 tsk. honning
saft af 1/2 citron
3-4 rå rødbeder
Flødeskummet smages til med moset banan, honning og citronsaft. Rødbeder skrælles (brug handsker) og rives på den fine del af råkostjernet. Rødbedemosen blandes i flødeskummet.
Servér denne skønne lyserøde rødbedesalat i en skål på grønne salatblade.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad