Med julen, der nærmer sig og planlægning af julen, er det såmænd ikke for tidligt at begynde at se sig lidt om efter, hvad den kommende jul skal indeholde. Skal alt være som det plejer eller er der plads til et par fornyelser ?
Klejner hører julen til og vi sværger vel alle til den sædvanlige opskrift. Prøv alligevel at lave disse dejlige klejner med citron og cognac. Der bliver ca. 20 stk. af portionen.
Opskrift : Amo
KLEJNER MED CITRON OG COGNAC
130 g hvedemel
2 spsk. sukker
50 g smør
4 æggeblommer
revet skal af 1 økologisk citron
1 spsk. cognac
palmin eller olie til kogning
Hak det kolde smør og smuldr det i melet. Tilsæt de øvrige ingredienser og saml dejen. Lad den hvile et køligt sted 5-10 minutter.
Rul dejen tyndt ud og skær den i harlekintern med en klejnespore eller en kniv. Skær en ridse på langs af kagen og sno den herigennem.
Kog klejnerne i palmin eller olie i ca. 3 minutter og læg dem på fedtsugende papir.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad