onsdag

Ostetærte

Ostetærte, som kan bages færdig i forvejen og kun lige lunes i ovnen. En ostetærte kan erstatte de ofte mange småoste, der kommer på julebordet og som regel nippes der kun til dem.


OSTETÆRTE

dej
200 g mel
150 g smør eller mgr.
1/2 tsk. salt
1 æggeblomme

fyld
2 dl piskefløde
2 æggeblommer
175 g revet ost
1/2 spsk. mel
1 spsk. akvavit
hvid peber
salt

Smuldr mel og fedtstof til en grynet masse, tilsæt salt og saml dejen hurtigt med en æggeblomme. Lad dejenhvile 1/2 time i køleskabet, rul den ud mellem 2 stykker film eller bagepapir og beklæd en tærteform med dejen. Prik dejen tæt med en gaffel og lad den igen hvile, et kvarter.
Forbag bunden ca. 10 minutter i en 225 grader varm ovn og lad bunden køle lidt af.

Pisk fløden stiv og rør øggeblommerne i et ad gangen. Tilsæt ost, mel, akvavit, salt og peber og rør fyldet godt sammen. Fordel fyldet på den afkølede bund og bag tærten færdig ca. et kvarter ved 200 grader. Den skal være gylden på overfladen, men ikke for mørk. Så smager den bittert.

Servér den lune ostetærte på julefrokostbordet sammen med en klase druer.