Hjemmerørte salater til julefrokostbordet starter med den hjemmerørte mayonnaise. Denne danner bund for samtlige salater.
Opskrifterne er fra sidst i 50erne og lanceret af Kirsten Hüttemeier
HJEMMERØRTE SALATER
Mayonnaise
4 æggeblommer
1/2 liter olie
salt
fransk sennep
evt. lidt koldt vand
Rør salt og æggeblommer seje, tilsæt olien dråbevis i begyndelsen, under piskning, senere kan det gå lidt hurtigere. Bliver mayonnaisen for tyk, tilsættes lidt vand og vinaigre. Smag til med sennep.
Frugtsalat
mayonnaise smages til med citron, iblandes æblestykker, små mandarinstykker, tynde skiver julesalat og revet selleri. Pyntes med druer og evt. rosiner.
Sildesalat
Mayonnaise smages til med sennep og paprika. Salaten blandes op med fintskårne rødbeder, revet æble, fintskårne sild og evt. fintskåret kød og kogte kartofler. Pyntes med hårdkogte hakkede æg.
Tunfiskesalat
Dåsetun i tomat blandes i mayonnaise og smages til med sennep, paprika og frosne, kogte grønærter. Pyntes med snittet julesalat.
Italiensk salat
Mayonnaise smages til med eddike, evt. karry og heri blandes, velafdryppede kogte ærter og gulerødder. Pyntes med tomatsnitter og persille.
Skinkesalat
Mayonnaise smages til med karry og tilsættes grofthakket skinke, asparges og revet æble. Pyntes med asparges og æggeskiver.
Noget om Mad