Varm vinterdrik, en skøn juledrik uden alkohol. Æblemost er grundelementet i denne skønne vinterdrik med de mange dejlige julekrydderier. Kanel, nelliker, stjerneanis,revet appelsinskal og saft, alt sammen ingredienser til den herlige alkoholfrie gløgg.
Den færdige drik serveres i glas og pyntes med stjerneanis og appelsinskiver.
Der bliver til fire glas af portionen.
Kilde : Karolines Køkken
SKØN JULEGLØGG UDEN ALKOHOL
3 hele stykker kanel af en længde på 5 cm
8 nelliker
4 stjerneanis
10 g smør
2 tsk. grofthakket appelsinskal
8 dl usødet æblemost
1 dl friskpresset appelsinsaft
Knus kanel, nelliker og stjerneanis groft i en morter. Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Tilsæt krydderierne og steg dem ved jævn varme i ca. 2 minutter. Tilsæt appelsinskræl de sidste 10 sekunder. Hæld æblemosten i gryden og bring blandingen i kog. Kog vinterdrikken ved svag varme under låg i ca. 5 minutter.
Tag gryden fra varmen og lad drikken trække inder låg i 5 minutter. Tilsæt appelsinsaft og smag til.
Servér den skønne vinterdik i glas, pyntet med stjerneanis og appelsinskiver.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS