Skønne, ristede cashew nødder med karry til julens drinks er et hit blandt julesnacks. Lav en stor portion, behold nogle selv og hæld resten på små glas, beregnet til vært- eller værtindegaver i december.
I mangel af cashew nødder kan jordnødder anvendes. De er bare ikke nær så lækre.
Vær opmærksom på, at nødderne har begrænset holdbarhed. De kan holde sig 2-3 uger.
JAMAICANØDDER
250 g cashew nødder (fra dåse)
50 g smør eller margarine
2 spsk. karry
salt
Smelt smørret på en pande og rist de hele cashew nødder til de er gyldne. Ryst panden ofte eller vend nødderne med en paletkniv. Nødderne må ikke blive brankede.
Hæld nødderne op på fedtsugende papir, drys med karry og lidt salt.
Når nødderne er helt kolde, hældes de på små glas. Det kan være gamle kapers- eller olivenglas og bindes til.
Put et smukt bånd på og skriv på gavesedlen, at nødderne er velegnet til drinks og at holdbarheden er begrænset.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad