fredag

OSTELINSER

Ostelinser af mørdej, fyldt med ostecreme er dejlige til et julefrokostbord.

Der bliver 18 stk. af portionen.

Kilde : Tørsleffs Den Blå Bagebog

OSTELINSER

mørdej

150 g mel
1/4 tsk. salt
1/4 tsk. paprika
125 g margarine
1/2 sammenpisket æg

ostecreme

2 tsk. mel
1 knsp. salt
1 1/4 dl mælk
1 æg
50 g revet ost

Ingredienserne til mørdejen samles lidt rask og hviler koldt, medens ostecremen tilberedes og afkøles.

Til ostecremen røres alle ingredienserne, undtagen osten, sammen og gives et opkog. Den revne ost drysses i. Lad cremen køle af.

Mørdejen rulles ud i 2 1/2 mm's tykkelse. 18 linseforme smøres og beklædes med dej (fra halvdelen af dejen). 1 spsk. ostecreme lægges i hver form. Resten af dejen stikkes ud i runde kager, der lægges som låg og trykkes godt fast i kanten.

Bager i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 minutter.-

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS