Selv om vi spiser godt og rigeligt i julen, må vi ikke snyde os selv for at slutte af med noget sødt, i form af en lækker dessert.
Det er praktisk, at den kan laves i forvejen og stort set bare skal sættes på bordet, når den skal bruges.
Intet er næsten nemmere end en skøn citrondessert ledsaget af frugter på pind. Selve desserten består af græsk yoghurt 10 %, blandet med et glas lemon curd. Der skal være halvt af hver.
Citronmassen er blandet på et øjeblik og dessertglassene sættes koldt til de skal bruges.
CITRONDESSERT MED FRUGTER PÅ PIND
1glas lemon curd
Græsk yoghurt 10 %
Forskellige frugter, henkogte eller friske, skåret i stykker
1/2 portion lemon curd og 1/2 portion græsk yoghurt blandes godt sammen. Citrondesserten fordeles i portionsglas, der stilles koldt.
Henkogte, friske eller tørrede frugter skæres i passende stykker og stikkes på træpinde, der anvendes til grill.
Servér citrondessert med frugter på pind hen over glasset som dessert efter julens gode mad.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS