Tro det eller ej, der er blot 3 1/2 måned til juleaften og vi skal igen til at tænke på al den dejlige julemad, - både før jul og i julen . . . . .
Dansk traditionel julefrokost kan absolut ikke være forinden en gammeldags, hjemmebagt leverpostej, serveret med sprødstegt bacon og en hjemmesyltet rødbede.
Leverpostej hører også med til den russiske julemad i form af russisk leverpostej. Hertil serveret med små salte cornichoner. Et spændende alternativ.
RUSSISK LEVERPOSTEJ
1/2 kg kalvelever
120 g svinefedt
1-2 gulerødder, skåret i skiver
1 stort løg, skåret i skiver
lidt persille
1 laurbærblad
lidt friskrevet muskatnød
salt
peber fra kværn
120 g blødt smør
Leveren skæres i små tern, der steges i varmt svinefedt på en pande. Tag ternene op med hulske og læg dem til side. Løg og gulerod steges sammen med persille og laurbærbladet i resten af fedtet. Fjern laurbærbladet og skrab pandens indhold i skålen til leverstykkerne. Afkøl det hele og hak alt meget fint. Stegefedtet røres med farsen, som piskes lidt efter lidt med det bløde smør. Smag farsen til med salt, peber og muskat, pres den ned i en skål. Glat postejen pænt på overfladen med en våd kniv, læg folie over og sæt leverpostejen koldt.
Servér russisk leverpostej på godt rugbrød eller på julens gode grove brød med cornichon.
Spise med Mormor