En rigtig lækker kage med orangelikør, - velegnet til en ekstra god kop julekaffe i december måned.
Opskriften giver 8 gode stykker ualmindelig dejlig kage
MANDEL-TRANEBÆRKAGE
80 g tørrede tranebær
1/2 dl Orange likør
150 g mandler
150 g smør
150 g sukker
3 æg
1 æggeblomme
revet skal af 1 appelsin
korn af 1/2 stang vanilie
150 g mel
1 tsk. bagepulver
æggehvide til pensling
sukker til pynt
Tranebærrene koges op under låg i likøren. Tag dem fra varmen og lad trække i 10 minutter. Mandlerne smuttes og hakkes fint.
Rør smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene, ét ad gangen og tilsidst æggeblommen. Det hele røres godt til en tyk og luftig masse. Tranebær, mandler, citronskal og vanilie røres i. Tisidst tilsættes melet og bagepulveret, som er sigtet.
Dejen fyldes i en smurt springform på 20 cm. Kagen pensles med den letpiskede æggehvide og drysses med sukker.
Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter til den er hævet og gylden på overfladen.
Spise med Mormor