fredag

Marcipanmuffins

Marcipanmuffins, serveret med amarena kirsebær, vanilieis eller flødeskum  sammen med en glad kop julekaffe førhøjer den glade stemning, når vi nærmer os jul. Marcipanmuffins er nemme og hurtige at lave og så smager de som en drøm.

Der bliver 8 stk. af portionen

MARCIPANMUFFINS

100 g reven, rå marcipan
100 g sukker
100 g smør
2 æg
30 g hakkede mandler
30 g mel
25 g ristede mandelflager

Bland marcipan og sukker i en foodprocessor. Tilsæt smør og rør til det er blødt. Pisk æg i, et ad gangen og bland hurtigt dejen med mandler og mel.
Fordel dejen i muffinsforme og drys med mandelflager. Kagerne bages ved 175 grader i 16-18 minutter.
Kagerne tages ud af formen og afkøles.

Marcipanmuffins serveres med amarena kirsebær, vanilieis eller flødeskum.

Kilde : Gitte Heidi Rasmussen

Spise med Mormor