mandag

Daddelsnitter

Daddelsnitter med fyld af flødeost og dadler er rigtige julelækkerbiskener på julens kaffe- og konfektbord.

DADDELSNITTER

dej

125 g smør
50 g sukker
1 æggeblomme
200 g mel
50 g smuttede, malede mandler

fyld

250 g hakkede dadler 125 g flødeost naturel
1 tsk. allehånde
1 spsk. sukker

flormelis til drys

Sukker og smør piskes sammen til det er hvidt. Æggeblomme, mandler og mel røres i. Dejen æltes sammen, lægges koldt i en frysepose evt. til næste dag.

Dadlerne bringes i kog i en gryde sammen med vand, der dækker og koger et par minutter. De står i vandet til dette er koldt, drypper af og moses med en gaffel til en fin mos.
Halvdelen af dejen rives i en aflang tærteform og presses sammen. Mosen smøres på, der dækkes med flødeost og resten af mørdejen rives over osten. Allehånde og sukker drysses over dejen.
Bages i ovnen ved 180 grader i 35-40 minutter. Afkøles i formen og skæres i snitter, der drysses med flormelis.

Kilde : Natur-Drogeriet

Spise og Rejse