Lækre tærter med appelsin, skønne kager til julemåneden, når lækkersulten trænger sig på og der imellem juleforberedelserne er tid til en glad kop kaffe.
Der bliver 8 stk. af portionen
APPELSINTÆRTER
150 g mel
100 g blødt smør
50 g sukker
salt
pynt
30 g ristede mandler
2 spsk. ribsgelé
1-2 usprøjtede appelsiner
2 spsk. appelsinsaft
50 g smør
50 g farin
Sigt melet i en skål, kom sukker og salt i og smuldr smørret heri. Brug fingerspidserne til at ælte til dejen er fin og blød i konsistensen. Dæk skålen til og stil den i køleskab i 24 timer.
Rul dejen til en pølse og del den i otte. Fordel disse i smurte cirkelforme og sæt dem i ovnen ved 160 grader i 15 minutter.
Køl kagerne af og vend dem ud af formene.
Skær appelsinerne i 1/2 cm tynde skiver, fjern kernerne og kog appelsinskiverne i 2-3 minutter. Læg dem på køkkenrulle og pensl dem med ribsgeléen. Skær hver skive i 8 dele. Læg fem stykker på hver tærte og pynt med ovnristede mandelsplitter. Smelt forsigtigt smør og farin, rør konstant. Tilsæt appelsinsaften, rør grundigt og hæld den over tærterne. Bag kagerne i yderligere 5-10 minutter i ovnen ved 200 grader.
Spise med Mormor