Havanna-cigarer er festlige på julens fad med knas og godter og så smager de så godt, at de er svære at blive fra.
HAVANNA-CIGARER
50 g nøddekerner
250 g marcipan
50 g flormelis
1 spsk. pulverkaffe
2 spsk. rom eller lidt romessens
overtrækschokolade, gerne lys
Nøddekernerne ristes på en tør kande, hinderne gnubbes af og nødderne hakkes groft. Marcipan, flormelis, pulverkaffe, rom og de hakkede nøddekerner æltes godt sammen. Massen formes til ca. tændstiklange, cigarformede pølser, som dyppes i smeltet chokolade.
Cigarerne lægges på bagepapir og med en gaffel tegnes et par striber i den endnu bløde chokolade, så det ligner dækbladene på en cigar. Lad konfekten tørre et køligt sted.