lørdag

Tranebær Kompot

Tranebærkompot til julens stegte fjerkræ. Et dejligt supplement til den fede julemad og så smager tranebærkompot pragtfuldt.

TRANEBÆRKOMPOT

2,5 dl vand
175 g sukker
1 flækket vaniliestang
150 g tranebær
150 g kumquat
radicchiosalat
granatæblekerner

Stik en kødnål igennem hvert bær, så bliver de ikke smattede under opvarmningen. Skær de skyllede kumquat i skiver på tværs. Kog vand med sukker og vanilie i 5 minutter. Læg kumquats i lagen, giv dem et opkog og tag dem op med en hulske. Giv tranebær et opkog, tag gryden af varmen og lad bærrene trække til lagen er kold. Bland dem afdryppet med kumquat og lidt snittet radicchio, dryp lage over og drys med  granatæblekerner.

Servér tranebær kompot til and, kalkun, gås og andre af julens stege.

Spise med Mormor