En dejlig variant af den traditionelle kalkunsteg.Symfonien af citron, hvidløg og røget bacon giver en rigtig fin smag.
KALKUN MED CITRON
1 minikalkun (2-3 kg)
salt
peber
1 bundt bredbladet persille
100 g bacon
2 fed hvidløg
1 spsk. dijonsennep
smør
1 usprøjtet citron
Sæt ovnen på 175 grader. Krydr kalkunen ind- og udvendig med salt og peber.
Skyl og hak persillen. Skær baconen i små tern. Pil og hak hvidløgene. Rør persille, bacon, hvidløg, sennep og saften af 1/2 citron sammen. Gem citronskallen.
Anbring fyldet i kalkunen og luk med den halve citronskal. Læg kalkunen i et ildfast fad og pensl med smeltet smør. Dryp citronsaft over sammen med reven skal af en citron.
Sæt kalkunen i ovnen ved 175 grader. Steg den først 1/2 time på den ene side og så 1/2 time på den anden. Læg kalkunen med brystet opad og steg yderligere i ca. 1 1/2 time til kalkunen er mør. Kødsaften ved lårene skal være klar.
En rettesnor er, 45 minutters stegning pr. kg.
Servér kalkun med citron med kartofler, evt. ovnkartofler til.
Noget om Mad