Hjemmerørt remoulade til julefrokostbordet. Den er hurtig gjort og så er det godt.
Den stive, karrygule remoulade, der i vore dage kommer ud af tuber og plastikemballager, er som sådan et kedeligt produkt. Den kan forbedres ved at blande 1 del remoulade med 1 del mayonnaise. Så får man sådan en remoulade, som min fiskemand i Tarupcentret i Odense er så berømt for.
Men nu til den hjemmerørte.
Opskrift : Sigrid Fugl 1969
HJEMMERØRT REMOULADE
200 g mayonnaise
1 dl hakket pickles
1 dl hakket asie eller grøn agurk
hakket persille
hakket purløg
karry
evt. salt
Mayonnaisen røres sammen med de hakkede ingredienser og tilsættes karry efter smag. Smag evt. til med salt.
Skal remouladen være stærk tilsættes sennep.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad