De lækre klejner serveres med flormelis og syltetøj.
Store gærklejner serveres på Møn med æblegelé.
Opskrift : Hanne Bloch
STORE GÆRKLEJNER
dej
125 g smør
2 dl mælk
25 g gær
2 æg af mellemstørrelse
60 g sukker
250 g mel
revet skal af 1 citron (usprøjtet)
til kogning
palmin, rent svinefedt eller olie
Smelt smørret og kom mælken i. Når det er fingervarmt røres gæren i. Kom de sammenpiskede æg i. Bland sukker i melet og tilsætcitronskal. Rør det i gærvæden og ælt dejen sammen. Tilsæt lidt mere mel, hvis dejen er klistret.
Lad dejen hæve 1/2 time.
Rul dejen ud til en tynd plade og udskær ruder (5 cm brede og 10 cm lange). Skær en ridse i midten og vrid klejnen.
Kog klejner i hedt palmin, fedt eller olie.
Spises lune med sukkerdrys og syltetøj.
Spise med mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad