søndag

Enebærmarineret nakkefilet med bagte cox orange æbler i portvinscremesauce

Opskriften er til 4 personer

800-1000 g nakkefilet uden svær og fedt
salt
peber
2 1/2 dl kogende vand
1/2 liter piskefløde
evt. 1 spsk. maizena til jævning

marinade

3 dl rødvin
3 dl portvin
salt
peber
1/2 tsk. timian
3 fed grofthakket hvidløg
1 spsk. let knust enebær
1 laurbærblad

4 mellemstore cox orange æbler

Marinaden røres sammen og nakkefiletstykket lægges i den i 24 timer og vendes af og til. Den marinerede nakkefilet lægges på rist i bradepanden, gnides med salt og peber og steges i ca. 20 minutter ved 225 grader. Marinaden hældes over og nakkefileten steges videre i ca. 35 minutter ved 160 grader.
Det kogende vand hældes i bradepanden og skyen sigtes over i en gryde. Skyen koges ind til ca. 1 dl. Piskefløden tilsættes og portvinscremesaucen koges ned til ca. 3 dl sauce, der om ønskes, kan jævnes med maizena efter behov og smag.

Blomsten af æblerne skæres af, så de lettere kan stå. Skindet ridses midt på æblet med en knivspids. Æblerne bages ca. 5-8 minutter efter størrelse ved 200 grader.

Spise med Mormor