mandag

Struds Med Abrikossalat

Struds med abrikossalat er meget forskellig fra den traditionelle danske julemad og et godt bud på en anderledes menu til gæstebud i julemåneden, hvor vi alle kommer omkring den elskede gamle julemad og for nogens vedkommende, endda flere gange. Så er det rart at kunne liste noget anderledes ind. Julekrydderierne giver den rette smag i december.

Til struds med abrikossalat skal bruges fileter af strudsen og opskriften her er til 2 personer.

STRUDS MED ABRIKOSSALAT

Start med at lave salaten.

150 g couscous
3 dl kogende vand
3-4 spsk. rosiner
6-8 strimlede abrikoser

Overhæld couscous med kogende vand i en skål og lad det trække i 1/2 time. Bland rosiner og abrikoser i.

2 stk. strudsefilet
smør til stegning
3 nelliker
frø af 5 kardemomme
6 allehånde
lidt revet muskat
1 stk. hel kanel

lidt portvin
1 dl hønsebouillon
20 smørristede mandler

Del hver strudsefilet i 4 stykker og gnid dem med noget af de stødte krydderier. Steg dem i brusende smør på panden ca. 3-4 minutter på hver side. Drys resten af krydderierne over samt salt og peber under stegningen. Lad filetstykkerne hvile i 10 minutter, del dem i mindre stykker og anret med couscous og smørristede mandler.
Kog panden af med portvin, lad den næsten koge væk og spæd med 1 dl hønsebouillon.

Server Struds med abrikossalat med stegesky til.