onsdag

Gåse- og Andeleverpostej

Gåse- og andeleverpostej hører bestemt julen til og skal ikke mangle på julens frokostbord. Fremstillingen af gåse- og andeleverpostej er meget lig fremstillingen af svineleverpostej og det er en opbagt postej. Opskriften lyder som følger :

GÅSE- OG ANDELEVERPOSTEJ

500 g gåse- eller andelever
500 g fersk spæk
3 små løg
2 æg
salt
peber

til opbagning
35 g smør
35 g mel
2 1/2 dl fløde

Kør lever, spæk og løg 5 gange gennem kødmaskinen. Lav en opbagning, køl den af og bland med de hakkede ting. Tilsæt æg, salt og peber.
Massen kommes i smurte forme og bages i vandbad i ovnen ca. 1 time ved svag varme.
Gåse- og andeleverpostej smager skønt på ristet brød.