tirsdag

Julen og appelsiner

Julen og appelsiner hænger uløselig sammen og findes der overhovedet noget mere julet end appelsinen ?
Det er svært at forestille sig en jul uden appelsiner, - duften alene leder tanken hen på jul, ligegyldig på hvilken tid af året, vi oplever den.


I den kommende tid ser mormor på juleopskrifter, både som apperitif, forret, hovedret, dessert og til kaffen, hvor appelsin er en bestandel af opskriften, for julen og appelsiner er uadskillelige.

Vi lægger ud med en juleappelsinsalat.

JULEAPPELSINSALAT

2 appelsiner
1 rødløg
20 sorte oliven
6 spsk. olivnolie
2 spsk. balsamicoeddike
salt
peber

Pil appelsinerne og sørg for at fjerne det hvide, bitre lag samt alle kerner. Skær appelsinerne i 1/2 cm tykke skiver. Løget skæres i meget tynde skiver og blandes med appelsinerne. Udsten olivenfrugterne og halvér dem. Fordel disse mellem løg og appelsiner.
Bland olivenolie, balsamicoeddike og salt rigtig godt og kom til sidst lidt friskkværnet peber i.
Dressingen dryppes over salaten.