Disse svenske lussemuffins, der minder om fastelavnsboller er udviklet af Arlaköket i Sverige. De dejlige julemuffins er bagt med safran og fyldt med en mandelmasse af smør og marcipan.
Kilde : Arla
SVENSKE JULEMUFFINS
dej
50 g gær
100 g smør
1/2 liter mælk
2 1/2 dl fromage frais 0,3 %
1 g safran
125 g sukker
1/2 tsk. groft salt
1 kg hvedemel
fyld
4 spsak. blødt smør
100 g revet marcipan
1 æg
drys
4 spsk. mandelflager
Gæren smuldres i en skål og overhældes med smør og mælk, der er varmet op til 37 grader (fingervarmt). Væsken blandes med gæres til denne er opløst. Tilsæt fromage frais, safran, sukker, salt og det meste af melet. Dejen æltes smidig og blank til den slipper skålen. Tilsæt evt. mere mel.
Hæver tildækket et lunt sted ca. 1/2 time.
Dejen hældes ud på bordet og formes til 24 glatte boller, der lægges i smurte muffinsforme.
Til fyldet blandes smørret og den revne marcipan. Der laves et dybt hul i hver bolle og fyldet lægges i. Bollerne hæver endnu 1/2 time. Pensles med sammenpisket æg og drysses med mandelflader.
Muffins bages i i midten af ovnen ved 250 grader i ca. 8-10 minutter. Køles af på en rist.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS