Det er en dejlig HONNINGKAGE, som både børn og voksne kan samles om i den glade juletid.
Opskriften er fra Tørsleffs Den Blå Bagebog.
CHOKOLADE - HONNINGKAGE
dej
185 g (1 1/2 dl ) honning
125 g sukker
50 g smør eller margarine
5 spsk. kakao
1/4 tsk. Potaske
1/8 tsk. hjortetaksalt
3/4 dl vand
1 æg
1 tsk. Vanilie
35 g smuttede, hakkede mandler
65 g korender
185 g hvedemel
Pynt
100 g chokolade
mandler eller valnøddekerner
Honning, sukker, smør og kakao varmes i vandbad til sukkeret er smeltet. Potaske og hjortetaksalt udrøres i 3/4 dl koldt vand og tilsættes. Vanilie og æg piskes sammen og røres i. Derefter blandes mandler, korender og mel i.
Dejen fyldes i en smurt springform, der sættes i forvarmet ovn ved 165 grader. Bagetid ca. 45 minutter.
Kagen glaseres varm med smeltet chokolade og pyntes med smuttede, flækkede mandler eller valnøddekerner.