lørdag

MARINERET MUSLINGESALAT

En nem lille forret til Nytårsaften er marineret muslingesalat, serveret med en snitte ristet brød og smør til. Salaten kan laves tidligere på dagen og stilles i køleskab til den skal serveres.

Der er brugt muslinger på dåse, det reducerer arbejdstiden og så forringer det ikke resultatet.

MARINERET MUSLINGESALAT

Muslinger på dåse
esdragoneddike
salt
peber
revet løg
knust hvidløg eller hvidløgspulver
radiser , skåret i tynde skiver
salatblade
hakket, hårdkogt æg
hakket persille

Hæld lagen fra muslingerne og smag den til med esdragoneddike, salt, peber, revet løg, og hvidløg. Kom muslingerne samt tynde radiseskiver i en skål, som er beklædt med salatblade. Hæld marinaden over og stil salaten koldt til den skal bruges.

Servér marineret muslingesalat, drysset med hakket, hårdkogt æg, hakket persille, ristede franskbrødssnitter og smør.

Spise med Mormor

Noget om Mad