Jul og æbleskiver hænger uløseligt sammen og har man fundet OPSKRIFTEN er der måske ingen grund til at stifte bekendtskab med andre opskrifter, men morsomt er det nu alligevel at prøve lidt forskelligt.
Opskrifter på æbleskiver er der rigtig mange af. Her en lidt gammeldags opskrift med smag af kardemomme og citron.
Der bliver ca. 50-60 stk. af portionen
Opskrift : Lotte Haveman
FRU NIELSENS FINE ÆBLESKIVER
375 g mel
2 tsk. sukker
1/2 tsk. kardemomme
1/4 tsk. salt
reven skal af 1 citron
1/2 liter sødmælk
5 æg
250 g smør eller margarine
til bagning
ca. 75 g smør eller margarine
Mel, sukker, salt, kardemomme og reven citronskal blandes og røres til en klumpfri jævning med mælken. Æggene deles og blommerne røres i dejen sammen med smeltet, afsvalet smør. Hviderne piskes stive og vendes lige før bagningen i dejen, der fyldes i en kande.
Bag æbleskiverne i æbleskivepanden og servér dem med sukker, syltetøj eller en frugtkompot til.
Disse æbleskiver holder formen og smager også godt kolde den næste dag.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS