Nye juleretter er spændende og delikate. Julefrokostbordet kan f.eks. kombineres med de elskede gammeldags juleretter og nogle få nye juleretter. - Helt anderledes, utraditionelle, men forrygende skønne.
Her et eksempler på n nye juleret, som måske en dag kan gå hen og blive klassisk.
FYLDT ANDEBRYST MED CUMBERLANDSAUCE
3-4 frosne andebryster a 300 - 350 g i skiver
12 lange bambuspinde
marinade
2 1/2 dl tør rødvin
2 spsk. balsamikoeddike
1 spsk. olivenolie
2 hakkede chalotteløg
2 tsk. knuste peberkorn
10 knuste enebær
2 tsk. tørrede provenceurter
3 coxorange æbler i både
18 svesker (uden sten)
Afpuds andebrysterne og skær kødet i tynde skiver på langs. Det er nemmest, hvis kødet ikke er tøet helt op. Der skal blive 36, tynde, reelle skiver kød. Læg kødet i et fadet med marinaden ved og lad trække 12 - 24 timer, overdækket og i køleskab. Vend dem en gang undervejs.
Tag skiverne op af marinaden og dryp dem af på køkkenrulle. Rul nu skiverne omkring æblebåde og svesker. Stik bambuspinde igennem rullerne og steg dem på en grillpande i 10 minutter på alle sider til de er gyldne.
CUMBERLANDSAUCE
1 finthakket chalotteløg
strimlet skal af 1/4 til 1/2 usprøjtet appelsin
Strimlet skal af 1/4 til 1/2 usprøjtet citron
4-5 spsk. ribsgelé
1 dl portvin
saft af 1 appelsin
saft af 1/2 citron
1 tsk. sennepspulver
ca. 1/4 tsk. stødt ingefær
cayennepeber
Kog løget og de strimlede frugtskaller et par minutter i lidt vand. Smelt gelé og portvin sammen, tilsæt frugtsaft, afdryppet løg og frugtskal og smag til med krydderier. Saucen trækker mindst 1 time i køleskabet.
Servér stegt andebryst med cumberlandsauce eller friske figner til. En god salat med valnødder og rødbeder er også fin til denne, - en af julens nye retter.
Spise med Mormor