En dejlig kage at have til at skære af i den søde juletid. Islandsk Julekage med smag af kardemomme, citron og vanilie, tilsat rosiner.
Denne julekage er så dejlig nem at have med at gøre, da vi ikke behøver køkkenvægten, men klarer os med en kop.
ISLANDSK JULEKAGE
1 kop sukker
3/4 kop blødgjort smør eller mgr.
2 hele æg
2 1/2 kop hvedemel
2 tsk. bagepulver
3/4 kop mælk
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. vanilie
1/2 tsk. revet citron
1/2 kop rosiner
Tænd ovnen og indstil temperaturen til 175 grader. Smør en kageform godt med mgr.
Rør det blødgjorte fedtstof med sukkeret til det er hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt imellem. Tilsæt mælk, revet citron og kardemomme og rør det sammen. De tørre ting mel, iblandet bagepulveret røres i til sidst, hvorefter rosinerne, der er drysset med lidt mel for ikke at synke til bunds, tilsættes og røres i dejen.
Hæld dejen i den smurte kageform og bag kagen i ovnen ved 175 grader i en lille time.
Lad kagen blive kold, før den serveres i pæne skiver til en god kop julekaffe.
VI BAGER GAMMELDAGS
Spise med Mormor