Til julens ostebord er disse dejlige reder af pumpernickel-brød, Danablu ost, ristede mandler og blå druer ikke bare dejlige og velsmagende, men også særdeles smukke på julebordet.
Der bliver 5 reder af portionen.
Opskrift : Sigrid Fugl
OSTEREDER
5 runde skiver pumpernickel-brød eller firkantede skiver, der stikkes ud
75 g Danablu
50 g smør
1 spsk. hakkede jordnøddekerner eller ristede mandler
15 blå druer
Med et glas udstikkes små runde skiver af pumpernickel-brød, hvis det har været umuligt at få disse i butikken.
Mos osten og bland den godt med blødt smør og tilsæt de hakkede nødder. Fyld blandingen i et lille kræmmerhus af pergamentpapir og sprøjt en tyk bræmme langs kanterne af brødskiverne. Læg 3 blå druer i hver osterede.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad