søndag

ADVENTSKRANSE

De skønne advendtskranse er fryseegnet, så det kan betale sig at bage nogle stykker en dag, der er god tid. De tøs op og lunes i ovnen, efterhånden som de skal bruges.

Kransene har fyld af remonce og hakkede mandler eller nødder og rosiner. Nogle af rosinerne kan evt. erstattes med syltet orangeat.

ADVENTSKRANSE

dej

50 g gær
2 dl lun mælk
1 æg
1 dl sukker
1 tsk. kardemomme
1 knsp. salt
ca. 400 g hvedemel
75 g mgr. i konsistens som mayonnaise

remonce

100 g mgr.
100 g sukker

æg til pensling
2 spsk. perlesukker
50 g hasselnødde- eller mandelflager

Gæren udrøres i den lune mælk og står 5 minutter. Pisk ægget i gæren og tilsæt sukker, kardemomme og salt. Smuldr mgr. i 2/3 af melet og rør dejen. Ælt den godt igennem med resten af melet, den skal være blød som bolledej og ikke klistret.
Dejen hæver lunt ca. 45 minutter. Æltes igennem og trilles til en lang pølse på et meldrysset bord. Pølsen rulles flad ca. 15 x 70 cm. Mgr. og sukker røres til en remonce, der fordeles på dejen. Drys med mandler og rosiner. Skær dejeni 16 strimler og sno dem til spiraler. Dejen skal vende udad og fyldet indad. Spiralerne formes til kranse, der lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir. Hæver til dobbelt størrelse i ca. 30 minutter.

Pensl med æg og drys med perlesukker samt nøddeflager.
Bages i ovnen ved 200 - 225 grader i ca. 15 minutter.

Servér de lækre adventskranse med en god kop kaffe til.

Opskrift : Ama

Spise med Mormor